Bidering med hæklede kaninører

En bidering til barselsgave, og en bidering til Olivia. Da en af vores ‘naboer’ i opgangen gik i fødsel tirsdag aften, fik jeg sådan lyst til at lave en lille barselsgave til hendes lille dreng. Og som så mange gange før, blev jeg selv helt misundelig da den var færdig, og måtte også lave en til Olivia. Disse små bideringe er super nemme at lave og bliver bare så søde. Jeg er vilde med deres enkelthed. Opskriften er fundet på Trolleungen. Eneste forskel er at jeg har lavet en enkelt omgang mere med 9 masker mellem omgang 3 og 4 da jeg synes det giver en fin spids på ørerne.

Opskriften er hæklet rundt i spiral, et øre seperat, og et øre med dertilhørende midterstykker, og sat på ringen til sidst ved at “lukke sig selv” med stykket mellem ørerne. Det er lidt smart synes jeg, og super nemt bare at pille af og smide det hæklede en tur til vask når de er blevet nussede. Jeg har hæklet dem i garnrester jeg havde liggende af Tante Grøn’s Blomsterfrø og Bio Blomsterfrø, som kan tåle maskinvask ved 30 grader med finvaskemiddel.
Når det så er sagt, tror jeg ikke jeg vil tøve med at vaske den på 40 grader.

bideringvejledning

bidering4

Olivia er glad for sin, så nu håber jeg den også falder i god jord ovenpå når han bliver gammel nok.

bidering2

bidering3


Følg os gerne på Bloglovin, Facebook, Instagram og Twitter

Del indlægget på:

Lignende Indlæg

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *