bobleliv #2

Bobleliv #2

Jeg behøver vel nærmest ikke skrive det, for det er blevet standard herinde at der går noget tid i mellem at jeg får skrevet – det har jeg skrevet om før, og det er fordi jeg kun skriver når tiden og lysten er til det 😉
Her kommer andet indlæg i rækken om bobleliv.

Livet i boblen:

  • ..er som sædvanligt travl. Rasmus knokler på arbejdet og jeg jonglerer studiejob og speciale.
  • ..er præget af at særligt JEG er træt af mit speciale 😉
  • ..har aldrig været mere udendørs end vi er for tiden. Jeg tror allerede vi har overskrevet kvoten for hele 2016 på de måneder vi har boet i huset.
  • ..er egentlig bare sådan kvalmende lykkelige for vores huskøb. Hold nu kaje hvor var det bare den bedste beslutning vi nogensinde har truffet! Følelsen af ren lykke rammer lige i hjertet på sommerdage med Olivia der plasker i badebassinet, grill på terrassen, Rasmus der åbner en flaske vin, Olivia der vimser rundt og synger og bager sandkager i sandkassen, lange gåture i Kalvebod Fælled, duften af solcreme, lys og luft omkring os, muligheden for at have gæster på besøg og rent faktisk have pladsen til det, rutiner der begynder at være så velkendte i det nye hjem.

bobleliv #2

  • ‘s weekender har af ovenstående grunde heller aldrig været så fantastiske som de er lige pt. Efter en meget lang vinter i den lille lejlighed, hvor weekenderne føltes uendelige lange, er det nu bare blevet så meget nemmere at være forældre 😉 Vi tager nu pludselig os selv i at sidde i to havestole, med en kold øl og sodavand og nyde synet af Olivia der glad og kravlende plasker rundt og siger “fut-fut togvogn” i badebassinet. Nemt siger jeg bare 😉
  • ..stikker et smut til Hamburg i vores ferie. Det bliver faktisk Olivias første tur uden for Danmark, tro det eller ej. Jeg boede der 2-3 år af min barndom, og det bliver faktisk dejligt og helt specielt at skulle have Olivia med derned. Det bliver max fedt med 5 timer i tog og uden mulighed for at hun kan sove i sin klapvogn 😉 Hahah. Ej vi tror på at hvis vi har indstillingen, at det er en del af oplevelsen, så skal det nok blive godt lige meget hvad – vi er jo sammen for pokker. Og mon ikke hun så tæt på hendes 2 års fødselsdag, kan finde sidde stille med en iPad – bare lidt?! Ellers må vi tage i svømmehallen om morgenen og køre hende helt træt. Not even a joke 😉
  • ..er begyndt at løbe. Vi bor jo lige ud til Kalvebod Fælled. Rasmus har løbet siden vi flyttede herud, men jeg er også så småt begyndt på det. Nu oplever jeg et mindre set back på grund af nogle knæ, der virkelig reagerer negativt på den nye belastning som de aldrig før har været udsat for 😉 Men så har jeg besluttet mig for at jeg (indtil de er klar igen) i stedet, på dage hvor det ikke regner, henter Olivia på cykel inde på Amagerbro. Det er 16 km gratis motion right there!
  • ‘s yngste snakker nærmest mere end hendes mor. Og det er ikke så lidt. Det vælter ud med ord og fulde sætninger fra den lille pige og det er bare SÅ vildt at opleve. Det giver også en bedre forståelse af, hvad der nogen gange foregår af tanker inde i det lille hoved, for nu bliver de pludselig italesat. Hun sætter fx nu ord på når hun synes noget er hyggeligt eller dejligt, og det er det sødeste i verden!
  • ‘s yngste render hele tiden og konstant i sin mors sko! Dette er personligt min nye yndlingsvideo:
  • ‘s yngste skal hver dag på vej hjem fra vuggestue lige stå og evighedskramme den store Alfons Åberg der er i vindfanget. Hver. Evig. Eneste. Dag. Det tager gerne et par minutter i ren nydelse fra hendes side, og noget der ind i mellem stresser mig lidt hvis vi har travlt 😉 Nu er det så gået op for mig at hun aldrig gør det om torsdagen når det er hendes far der henter hende. Skøre lille unge.

bobleliv #2

  • ‘s yngste er fuldstændig besat af den gode gamle Peter Plys film, som også indeholder tilpas mange elementer der også gør den hyggelig for voksne at se – men ikke efter 200 visninger! Hun er også besat af Aristocats, og Søpapegøjernes Ø med lunterne Baba og Oona – til de kreative er der her et par hæklede versioner af dem på bloggen 😉
  • ‘s yngste er ikke holdt op med at råbe “jeg er fræk” når hun stikker af.
  • ‘s yngste sover ikke længere i tremmeseng. Eller dsv. det gør hun, men den ene side er nu pillet af og det har egentlig fungeret et par uger nu, efter en riiiimelig irriterende overgang med putninger hvor hun stod i stuen 50 gange. Hun har en sengehest på, for hun faldt ud af sengen 2 gange den første nat. Ups. Godt der er gulvtæppe på og at vi havde lagt puder for en sikkerhedsskyld.
  • ‘s yngste står faktisk op om aftenen og laver mad i sit legekøkken når hun er lagt i seng, mens hun tror at hendes forældre tror at hun sover. Nogle gange smider hun også nattøjet og laver mad i bare ble 😉 Hahah. Det er et sjovt syn. Når hun så lige får lyst til at kalde på os og få os ind på værelset, så lusker den lille luskede tilbage over i sin seng før hun kalder. Som om hun har været der hele tiden. Selvom hun banker rundt med gryder og pander. I’m so smart. They will never know. 😉
  • ‘s yngste ligner stadig sin mor i ca. 2 års alderen.


Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *