Hallo, stop lige tiden!

Nøj hvor tiden flyver afsted. Total kliché, men det er fandme rigtigt! Jordens dejligste Olivia fylder 6 måneder idag, og jeg kan slet ikke forstå det! Det er så helt enormt sindssygt, at tænkte tilbage på dagen idag for 6 måneder siden. Jeg kan slet ikke forstå, at der allerede er gået et halvt år – det føles jo som om vi lige har fået hende! – og på den anden side kan det ind i mellem virke, som om hun altid har været her.

Starten på livet med baby har ikke været nemt, og Olivia er ikke altid en nem baby. Men hold nu op, hvor er der også bare mange ting at være taknemmelig over! Olivia er så dejlig sund, rund og rask, tager det på hun skal, udvikler sig som hun skal og endda ret hurtigt! Jeg bliver stolt hen ind til mor-benet! Hold op hvor kan hun mange ting! Hun er for det meste i godt humør og har nemt til smil, og er ikke nærig med dem.

Hun har sådan en dejlig alder lige nu, hvor hun er begyndt at udforske verden på gulvet og kommer frem ved at møffe rundt og rulle. Det er ikke til at forstå, at det er den samme lille pige som vi fik med hjem fra hospitalet. Vildt som tiden flyver. Det går alt for stærkt. Stop lige tiden, så jeg kan nå at nyde det hele!
Babylevel 50 % gennemført!

Tillykke dejligste skat. Vi elsker dig højere end vi nogensinde kunne have forestillet os var muligt. Tillykke skønne unge!

1uge6mdr2


Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *