Olivia fylder 1 år !

Det er nu et år siden jeg fødte Olivia. Shit tiden flyver afsted! Det er en total kliché, men det er der også en grund til. Det er sådan en klassisk følelses af at tiden er fløjet afsted hurtigere end vi kunne nå at følge med, samtidig med at der er sket SÅ meget på et år, at det næsten kan være svært at forestille sig vores liv før Olivia kom. Altså lige indtil vi rammer ulvetimen senere eller når hun vågner i morgen tidlig tidlig, så kan jeg GODT huske hvordan mit liv var før hun kom 😉 Men altså, hun er her, og jeg ville ikke være foruden min lille skønne unge!

Den 12. august 2015 var uden sammenligning den største dag i mit liv, og overvældende på så mange måder. Man er i en eller anden mærkelig tilstand under fødslen, hvor man glæder sig helt vildt til barnet kommer ud, men alligevel ikke helt kan hverken forstå eller forudse hvad det egentlig kommer til at betyde. For mit vedkommende handlede det i hvert fald mere om én ve af gangen til hun “pludselig” var ude, og først dér gik det rigtig op for mig at hun var kommet ud. Selvom det er et år siden hele fødslen, sidder forløbet stadig i mig, og jeg ved ikke om jeg nogensinde vil kunne tænke tilbage på min fødsel med Olivia, uden også at tænke på hele forløbet bagefter med blodtabet. Det var en hård start vi fik på livet med baby, alle 3. Men det endte jo godt og det er det vigtigste. Men dagen idag sidste år, kører godt nok meget i mit hoved idag og jeg er fyldt med følelser indeni.

Billede 12-08-2016 11.47.08

Vi startede dagen herhjemme med at vække Olivia med fødselsdagssang som er tradition i begge vores familier. Okay, lad os lige være ærlige og sige at vi IKKE VÆKKEDE Olivia 😉 Herhjemme vækker man ikke ‘babyen’ med mindre det er absolut nødvendigt. Why would you do that?! 😉 Men da Olivia vågnede, gik vi begge ind og tog hende op med fødselsdagssang. Herefter kom hun ud i stuen som var total pyntet med flag, balloner og gaver. Det havde vi gjort aftenen før (igen tradition, i hvert fald hjemme hos mig). Det var så fantastisk at se hendes ansigtsudtryk, da hun kom ind i stuen og så alle ballonerne. Hun var meget betaget, og pegede skiftevis på alle ballonerne og sagde ’se’ (det har hun lige lært, og det bliver brugt hyppigt!). Så jeg er SÅ glad for vi gjorde det, selvom vi var i tvivl om hvor meget hun egentlig ville få ud af det.

fødselsdag
Fødselsdagsmorgenmad. Rasmus og jeg er endnu ikke voksne nok til at spise morgenmad så tidligt. Haha.

Jeg var gået lidt amok med gaver i år – og jeg havde endda lyst til at give hende endnu flere. Der var slet ikke nok – og hold nu op skøre kvinde, der var fuc**** 4 gaver! Rasmus synes jeg er bindegal, og siger det kun sker denne ene gang, hvor hun er for lille til at fatte det. Hørte ham igår sige: “Jeg har aldrig fået så mange gaver på én gang, ikke engang til min konfirmation” haha 😉 Han er så åndssvag.

fødselsdag
Ja ja ja, jeg kan godt selv se det! 😉

Men men, jeg undskylder det med at der var hjemmelavede hæklede bamser i 2 af dem, en brugt moover dukkevogn i en anden (som havde fået en makeover), og så var der den sidste “rigtige” gave, som var en Wheely bug mariehøne, som vi havde købt allerede tilbage i November da vi faldt over et godt tilbud! Det som Olivia blev aller mest glad for, var faktisk en lille hæklet kanin, som hun pakkede ud af pakken, tog op i hænderne og sagde ‘hej’ til. Seriøst, jeg smeltede!

fødselsdag
Lige vågnet fra en lur med sin nye kanin.

Efter morgenmad og gaver, tog Olivia og jeg over i vuggestuen, hvor hun også blev fejret med sang og fødselsdagsboller. Da jeg skulle til at gå, var Olivia allerede igang med en leg nede på gulvet, og havde dårlig nok tid til at sige farvel til mig. Hun er bare blevet max dygtig til det der vuggestuepjat og trives virkelig dernede (læs om Olivias vuggestuestart her). Nu glæder jeg mig til at hente hende senere, og jeg ved hun ELSKER at være dernede og lege med de andre børn, og ikke kun være sammen med hendes kedelig mor hele dagen 😉

Kærlig fødselsdagshilsner fra os!

Billede 12-08-2016 11.37.41
På vej ned i vuggestuen, Olivia har taget et flag med 😉

 

fødselsdag
Olivia bliver fejret i vuggestuen.

 


Følg os gerne på Bloglovin, Facebook, Instagram og Twitter

Del indlægget på:

Lignende Indlæg

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *