Om at ville nå det hele

Lige for tiden gør jeg mig mange tanker omkring livet på barsel. Jeg synes tiden er begyndt at gå så forfærdelig hurtigt, og jeg er bange for om jeg når at nyde det som jeg burde. Burde, forstået på den måde, at jeg kender mig selv godt nok til at vide at jeg bagefter ville ønske jeg havde nydt det endnu mere. De første mange måneder af barsel, var altså bare ikke sjove. Jeg havde svært ved helt at finde mig selv i det nye liv som mor, og havde det faktisk ikke særlig godt. Det var 95% (måske endda mere!) benhårdt og opslidende arbejde, og kun meget meget meget lidt gevinst og glæde. Jeg var til sidst bare en skal af mig selv. Men efterhånden som Olivia voksede og blev større, kommer med flere smil og dejlige øjeblikke, og efterhånden som mine smerter fra bækkenløsning blev bedre, så blev det meget dejligere at være på barsel. Og nu vil jeg måske endda gå så langt som at sige, at der faktisk er en del dage hvor jeg nyder det. Selvom det selvfølgelig stadig er et hårdt arbejde, så er der bare så mange flere gode øjeblikke! Og nu er det som om jeg føler jeg har “mistet” de første 4-5 måneder på barsel, hvor jeg ikke kunne nyde det. Barselsperioden blev pludselig det kortere end jeg havde kalkuleret med, og det har jeg det svært med.

Jeg er typen der bruger meget tid på at tænke tilbage og mindes. Det kan være alt lige fra minder fra ferier, til minder fra da jeg var barn, følelsen af nyforelskelsen da jeg mødte Rasmus, eller generelt bare ego-livet før baby. Og jeg kæmper generelt lidt med at jeg har en stor tendens til først rigtig at sætte pris på oplevelserne, når de er blevet til minder. Samtidig er det frygtelig svært ikke at se fremad hele tiden. Livet med baby handler så utrolig meget om next level. Når hun kan sidde selv, når hun kan kravle, når hun skal have rugbrødshapsere, når hun skal over i større seng, når vi skal til at bruge barnevognssele, osv osv osv. Det bliver derfor meget hurtigt en kamp mellem minderne om det der allerede er sket og er væk, og alt det spændende der kommer. Og et sted der midt i mellem, drukner det øjeblik som jeg skal nyde lige her og nu!

Indimellem skøjter jeg rundt på Instagram og ser max lækre billeder af unger i bestemte barselssituationer, og har længe tænkt “ej det bliver sjovt når vi kan gøre det” – og nu – nu går op for mig at ungerne fandme er blevet yngre end Olivia. Ja okay, de er nok ikke blevet yngre, men vi har allerede misset de første mange “sjove barselsøjeblikke”. Misset er selvfølgelig misvisende, for vi har jo ikke misset noget som helst! Vi har nået lige præcis det vi kunne og derfor skulle nå – i Olivias tempo! At mit ønsketempo så er i langt højere gear, er der ikke noget at gøre ved.

Når Olivia “endelig” er lagt i seng om aftenen (jeg siger endelig, for selvom hun er drønhamrende skøn, så er mor her altså træt når vi når puttetid!), så er der så meget jeg gerne vil. Det er en evig diskussion af for og imod jeg tager med mig selv hver aften, om jeg burde gå tidligt i seng og få mig nogle flere timers søvn, eller om jeg burde blive oppe til voksentid og lave nogle af de ting der gør mig glad og giver mig ny energi. Jeg vil så gerne både nå at hækle, strikke, sy, skrive blogindlæg, se serier og meget andet. Samtidig skal der også stadig ordnes alt det praktiske med madlavning, oprydning, flaskeræs m.m. Og om dagen vil jeg gerne nå alle de aftaler vi har, tage nogle billeder til bloggen i dagslys, og ellers bare være sammen med min dejlige unge. Så hvordan skal man nå det hele? Rasmus og jeg kommer begge to fra monsterstore familier og jeg føler ikke at vi laver andet end at se familie – og alligevel med en følelse af at vi ikke ser nogen af dem nok. Jeg føler at der slet ikke er tilnærmelsesvis nok tid – og jeg er endda på barsel! Kan slet ikke rumme tanken om mangel på tid når jeg også lige skal klemme fuldtids kandidatstudie og studiejob ind også. Nå, men alle andre mennesker klarer det jo, så mon ikke også jeg gør. Men så er der dælme også bare det større pres på at huske at nyde det nu!

Summasummarum så er jeg nok ikke den klassiske blogger som nogle af dem jeg selv følger. De er SÅ gode til at lægge indlæg op hver dag og endda flere gange dagligt med stort og småt fra hverdagen. Det mestrer jeg ikke endnu, men jeg øver mig! Jeg har også tit en tendens til at tænke “ej det er ikke vigtigt nok, eller hvad er lige pointen i den lille historie”, og så lægger jeg det ikke op. Og det er fjollet, for jeg kan se at andre er rigtig gode til at lægge en kort lille glimt af hverdagen op, hvor der ikke nødvendigvis er nogen større mening med det, end netop bare et indblik i deres hverdag. Det må jeg blive bedre til (og finde tid til! 😉 ) Og så glæder jeg mig hver gang over at se at der er så mange af jer der klikker jer ind på indlæggene og har lyst til at følge med i vores rolige og stressende liv på barsel.

Knus og kærlighed til jer!


Følg os gerne på Bloglovin, Facebook, Instagram og Twitter

Del indlægget på:

Lignende Indlæg

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *