eget værelse

Prøvekørsel af “Sove På Eget Værelse”

Da Olivia netop er vokset ud af sin babyvugge, var det tid til en ny og større seng. I den forbindelse, overvejede vi om ikke det var ved at være tid til at hun også skulle ud af soveværelset og ind på eget sit eget værelse (/kontor/opbevaring/puslerum!). Da jeg var gravid byggede Rasmus en væg der delte stuen i to. Det gjorde vi blandt andet for at kunne rykke klædeskabet ud af soveværelset og skabe plads til babyvuggen, og have et sted til pusletamtam (vi har verdens mindste lokum!). Planen var så, at når Olivia var stor nok til at komme på eget værelse, skulle hendes seng derind og klædeskabet skulle retur til soveværelset.

Vi besluttede os for at prøve det af inden vi rykkede klædeskabet tilbage – det skal tømmes og skilles ad for at komme igennem dørene! Ved lidt af et tilfælde snakkede jeg med Charlotte Sundhedsplejerske samme dag om noget helt andet, og luftede lige ideen for hende. Hun sagde at det er et rigtig godt tidspunkt at gøre det nu, for venter vi alt for længe, så risikerer vi at ryge ind i perioden med ‘separationsangst’, og så er det endnu sværere. Med de ord i baghovedet, var vi SÅ klar på at prøve det, og jeg skrev mig op til første “op-og-give-sutten-mellem-2-og-10-gange” -nat!

Vi kom som sædvanlig alt for sent i seng, så omkring midnat fik Olivia sin sædvanlige kl. 23-ish flaske inden vi gik i seng. Det næste jeg husket er at jeg vågner og konstaterer at klokken er 7:20 og Rasmus er oppe med Olivia. Jeg er helt forvirret og rundt på gulvet. Det viser sig at Rasmus netop er stået op med hende kl. 7. Ungen havde sgu sovet igennem!!! Jeg gentager lige, Ungen havde sgu sovet igennem!!!! Wait, what?! Med undtagelse af den sædvanlige flaske, havde hun sovet fra 19:45 til 07:00 næste morgen, med minus opvågninger. SÅ sejt! Eget værelse, here we go! Jeg vimsede glad-i-låget rundt resten af dagen og fattede næsten ikke hvad der var sket. Natten efter, altså natten til idag, fik hun også den samme flaske, og havde blot en enkelt opvågning 04:35 hvor hun fik sutten og sov videre til kl. 7 igen. Vi kan kun være SÅ tilfredse! Også rigtig dejligt med to nætter hvor klokken er blevet 7, for de morgener hvor klokken siger noget med 5, er det altså bare ikke morgen endnu! Vi kan selvfølgelig ikke endegyldigt konkludere noget som helst ud fra to nætter, men så få opvågninger har hun aldrig nogensinde kunne nøjes med i soveværelset. Jeg er overbevist om at vi (læs: hendes fars snorken) har vækket hende ind imellem. Det er hermed besluttet at i weekenden rykker klædeskabet tilbage i soveværelset, og Olivia får rigtigt sit eget værelse (/fars kontor/mors opbevaring 😉 ). Lad os nu bare flytte!

eget værelse
Glad, udhvilet og klar på ballade.

Olivia har indtil nu sovet i Next 2 Me vuggen fra Chicco, og den har vi været rigtig glade for. Vi har haft den ene side lynet ned og sengen sat “på” vores seng. Det har gjort det meget om natten at hun var lige ved siden af, og man nemt lige kunne stikke hende sutten når hun vågnede. Men nu var hun blevet for stor. Vuggen hedder til 9 kg (hun vejer 8,8 kg), så vi vidste godt at den ikke gik meget længere. Men hun er begyndt at vende sig meget rundt på maven, og kan snart møffe sig op på vores seng, og så bliver det for farligt, da der jo ikke er nogen kant på vores seng. Så det var tid til at finde en ny. Vi har valgt at købe Gulliver tremmesengen fra IKEA som er TÆNK’s testvinder og koster kun kr. 599,- i hvid. Jeg kunne egentlig godt tænke mig Stokkes tremmeseng, men den er godt nok dyr. Jeg har købt den fineste sengerand til fra Liewood Design i sart rosa med små sorte prikker, som koster mere end sengen. (Vanvittigt ude af proportioner!). Men jeg er alligevel SÅ glad for den. Der kommer billeder på bloggen når vi er kommet på plads i weekenden! Babynesten er en jeg har fået syet af en sød dame på Instagram. Den er egentlig alt for lille til hende, men hvis man åbner den i fodenden er det lige meget. Og jeg tænker at den er god at have med i overgangen til den store seng – så er der da noget hun kender.

Som nogle af jer måske ved, fra dette indlæg, har Olivia altid haft svært ved at sove. Sådan virkelig svært. Hun vil generelt helst ikke sove, og på den måde gå glip af ting. Da Olivia var 3,5 måned og dermed gammel nok til at begynde at genkende rytmer og rutiner, indførte vi et putteritual og holdt meget stærkt fast på, at hun skulle lære at falde i søvn selv. Jeg har set uendelig mange forældre, rende og vugge store tunge babyer i armene for at få dem til at sove, eller sidde og kigge på barnet til det til sidst falder i søvn, fordi det til sidst er den eneste måde barnet kan falde i søvn på. Og det tror vi bare ikke på er den rigtige måde. Så med både min læge og vores sundhedsplejerske i ryggen, begyndte vi skarp træning i at falde i søvn selv. Det tog en måned, altså sådan en rigtig hård måned hvor det virkede som en umulig opgave, men så vendte det, og idag falder Olivia oftest i søvn af sig selv på forholdsvis kort tid, når vi putter hende om aftenen. Vi er rigtig stolte af, at vi har formået at skabe trygge rammer om det at falde i søvn selv. Vi går ofte derind og giver hende sutten igen, putter hende igen, m.m., men hun falder altid i søvn selv. Jeg/vi tror på, at det er med til at skabe et rigtig godt og sundt grundlag for nogle gode sovevaner senere hen – som må være noget af det bedste man kan give sit barn. Og som er noget jeg ikke selv har! Jeg kæmper ALTID selv mellem 30 min – 2 timer med at falde i søvn, og hader at skulle i seng. Ja, hun har det jo nok ikke fra fremmede.

Så når det, som her til aften, lykkes at putte Olivia og hun hurtigt falder i søvn selv, i egen seng, på eget værelse, og er helt tryg og rolig, så klapper jeg mig selv på skulderen (og Rasmus selvfølgelig). Det er den ting, hvor jeg virkelig ved, at det er vores fortjeneste. Vi har på ingen måde fået et barn, der har nemt ved at falde i søvn eller er nem at lægge. Det er 200% vores fortjeneste, at det ofte nu går så godt. Vi har taget en masse kampe rigtig tidligt, simpelthen fordi vi har været tvunget til at tage dem. Olivia forbinder ikke det at falde i søvn med hverken flasken, brystet eller noget andet, end at hun kommer i nattøjet, ned i sengen, får sunget godnatsang og falder i søvn. Sådan har det været siden hun var 4 måneder. Hold op hvor er vi seje! Det er ikke bare Olivia der er en nem baby, det er os der har været gode! Og vi holder fast, og har aldrig afviget fra det. Mange ting har og er jeg usikker på som mor, men det dér, det føles sgu rigtigt!

Sov rigtigt dejligt alle sammen. Klem fra en stolt mor!


Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *