
Bobleliv og Barselsblues
Det er jo alt for længe siden at jeg har givet lyd fra mig her på bloggen. Vi har simpelthen haft så travlt, og kombineret med at Olivia har været inde i en periode med seperationsangst og været meget krævende, har gjort at bloggen i den grad har været nedprioriteret. Der sker så mange ting og der er alt for få timer i døgnet. Så NU får i lige sådan en form for allround update fra vores bobleliv lige der hvor vi er lige nu, med dertilhørende barselsblues. – Og så skal jeg nok forsøge at blive bedre til at skrive løbende!
Olivia er voldsomt pjevset for tiden og pylrer og stikker i et hyl hvis bare jeg går ud i køkkenet og vil helst bare hænge på min arm – mens jeg står op naturligvis. Jeg skal jo ikke blive for magelig. Det gør at dagene på barsel bliver meget lange, og at de 30 minutters pause jeg får når hun endelig sover, skal bruges til at lade op til hun vågner igen.
Der er slet ingen tvivl om at Olivia søger os rigtig meget, og i højere eller mindre grad bliver bange når vi går. Samtidig, når hun så får den nærhed og kontakt som hun søger, så kan hun alligevel ikke helt holde det ud, for hun er jo ikke en baby der gerne vil sidde og putte hos mor eller far. Det er enormt frustrerende. Det gælder også når hun skal puttes, og vi forsøger at finde en god balance imellem at støtte hende og være der for hende når hun bliver bange, og samtidig ikke total smadre alle de gode vaner og rutiner vi har fået bygget op omkring putning og det at Olivia kan falde i søvn selv. Det synes jeg faktisk er en ret stor udfordring.

Samtidig er der rent motorisk sket så meget med hendes udvikling på det sidste. Hun kravler rundt med hurtig fart og er alle steder, og stiller sig konstant op af ting. Og vores stakkels kat har nærmest fået stress af, at blive jagtet rundt i lejligheden. Så nu er der kommet gitter op der adskiller stuen og Olivias værelset, med gangen, køkken og soveværelse. Det er også gået op for hende, at hun også har en holdning som hun hun i højere eller mindre grad kan påvirke situationen med. Forstået på den måde, at hvis der er noget hun ikke vil spise (og det er der meget hun ikke vil!), så kan hun nægte, hvis hun ikke vil sove i barnevognen, så kan hun bare sætte sig op, og hvis hun ikke vil sove i tremmesengen, så kan hun bare stille sig op i den også. Det gør at hver eneste ting dagen lang bliver en kamp. For vi holder fast på, at vi er de voksne der bestemmer, for vi ved bedst. At man skal spise, når man er sulten, at man skal sove, når man er træt, og at man skal ligge ned for at få skiftet ble. Men hun er virkelig viljestærk, stædig og hysterisk. Vi vælger at se det som en styrke hos Olivia og hendes tilgang til livet, at hun er så viljestærk, og prøver ikke at fokusere på, hvor meget nemmere det ville være, at have et barn der ikke vælger at tage alt som en kamp.

Herhjemme i hjemmet er der også sket en del, og så alligevel ikke. Vi har siden januar sådan ret seriøst kigget på at købe hus. Vi har været vidt omkring i S-togs netværket, og kigget mest på Hvidovre. Vi nåede dog så langt som til Greve/Hundige og bød da også på et hus. Vi kunne ikke blive enige med sælger omkring prisen, så det blev droppet igen. I mellem tiden har vi også virkelig mærket efter, og vi er godt nok kede af at skulle “så” langt væk fra byen (ja ja alt er jo relativt, men provinsungerne her er sgu blevet glade for København som vores hjem de sidste mange år). Vi har derfor indtil videre besluttet at slå koldt vand i blodet igen, og så vente det år til jeg er færdig med at studere, for så kan det være, at vi alligevel godt kan finde et hus på Amager, når vi får et større rådighedsbeløb. Hvem pokker havde troet at jeg skulle blive så glad for Amager?! Men det er jeg altså: For os har det alting. Metro-netværket der tager en ind til byen på ingen tid, Strandparken, Kongelundens grønne områder, cafe og byliv. Vi ELSKER begge København, og for os bliver Amager en forlængelse af byen. Så lige nu bliver vi boende i vores lejlighed på Amagerbro, et stenkast fra alting og ikke mindst mit studie på IT-Universitetet.

Meget apropos IT-Universitetet så har Olivia og jeg idag været ovre og snakke med studievejledningen omkring de ting jeg skal have styr på inden studiestart, for lige pludselig nærmer hverdagen sig jo! Til juli skal Olivia starte institution og jeg starter studiet op igen i August. Vi har løbende snakket med pladsanvisningen og det er ikke længere realistisk at Olivia får plads i den ønskede vuggestue til vores behovsdato. Vi har derfor idag været ude og besøge en privat børnepasser (a la dagplejemor), som Olivia måske skal starte hos indtil hun får plads i vuggestuen. Puh, jeg synes godt nok det er lidt af en mavepuster at sidde der og vide, at en jeg slet ikke kender, måske skal passe mit barn. Uanset om det så er personalet i vuggestuen eller privat børnepasser (..og jeg har altså endda selv været den søde fremmede pædagogmedhjælper i en vuggestue!). Men nu er det jo pludselig mig i forældrerollen. Men sådan er det jo nok bare, og jeg har jo hele tiden vidst at vi ville være nødt til at prikke hul på barselsboblen på et tidspunkt. Olivia er begyndt at kede sig og blive rastløs i lejligheden og trænger sådan til at komme ud og lege med nogle andre børn, så det vil kun blive godt for hende. Samtidig kan det måske være godt for hende med en mellemstation inden vuggestuen, med få børn og tid til at vænne sig til at være væk fra mor og far inden det virkelig går løs i vuggestuen. Rasmus arbejder rigtig meget for tiden, og det er næsten blevet en selvfølge at han er nødt til at arbejde om aftenen når Olivia er lagt i seng, men det er forhåbentlig en periode. Jeg skal tilbage på fuldtidsstudie og studiejob, så det skal nok blive et travlt efterår.
Ellers har vi bare NYDT at vejret har været god ved os ind i mellem og Olivia elsker simpelthen at komme ud og kravle i græsset med bare tæer. Mere sommerligt bliver det bare ikke!
Jeg håber ikke at indlægget lyder som ét langt suk, for det er ikke ment sådan, men det bærer nok lidt præg af at jeg lider af lidt barselsblues i disse dage, og undrer mig over hvor tiden dog blev af? Mon ikke det er tegn på, at jeg alligevel har nydt det ind i mellem alt det hårde. Det må jeg huske at tænke på, og så huske at nyde de sidste par måneder vi har sammen her hen over sommeren.
Jeg har en masse indlæg jeg gerne vil have udgivet de kommende dage. Det gælder dels et par kreative indlæg, men også lidt om parforholdet herhjemme og på opfordring fra læsere et indlæg om det at få passet Olivia ude.
Stay tuned! 😉
One Comment
Helle
Super fedt, at du vil skrive et indlæg om pasning! 😀
Det er altså virkelig skønt at følge med i din blog. Der sker meget på de få måneder, der er mellem vores børn 🙂 Jeg bliver ved med at tage mig selv i at tænke, at min søn da umuligt kan lære alle de ting, Olivia kan, når han når den alder, hun har. Og alligevel kan han. Han er nu ca. samme alder, som da jeg startede med at følge din blog. Det er super god inspiration – også til det kreative.
Jeg elsker selv at hækle, strikke og alt muligt andet krea-arbejde, så det er sjovt at hente idéer her hos dig. Hvis jeg skal give lidt inspiration tilbage, så kan du finde gratis strikke- og hækleopskrifter på garnstudio.com. Det er Drops, der laver dem, og deres garn er super lækkert, synes jeg. Jeg har lavet et par tæpper derfra, og opskrifterne er ligetil + der er videoer til hjælp i teknikkerne, hvis man er nybegynder.
Og så har jeg også et andet tip, som jeg tænker, du kunne bruge. Til min søns barnedåb laver jeg en særlig “gæstebog” med fingeraftryk fra gæsterne. Tanken er at gøre det til et billede, som kan hænge på hans værelse, som et minde om, hvem der var med til hans barnedåb. Jeg har selv tegnet selve billedet og stempelfarverne kan købes i Panduro Hobby. Du kan se, hvad jeg mener, hvis du billedgoogler “fingerprint guestbook balloon”. Jeg har tegnet en lille løve, der hænger i snorerne, som jo så skal bæres af fingeraftryksballoner. Lidt svært at forklare, men google-billederne viser det rigtig fint. Nu er Olivia jo nok allerede døbt/navngivet, men man kan også bruge idéen til første fødselsdag eller andre begivenheder, hvor baby får gæster 🙂