dukkevogn

Moover Dukkevogn Makeover

Så er det vist på tide at I får et indlæg omkring den makeover som Olivias Moover Dukkevogn har fået. Da vi nærmede os Olivias 1 års fødselsdag købte jeg en brugt Moover Dukkevogn på Reshopper app’en til 150 kr. Reshopper er en app til køb og salg af brugte børneting, og jeg bruger den temmelig meget. Jeg har endnu ikke solgt noget derinde, da jeg gemmer det meste til barn nummer to engang, men jeg har selv købt alt fra poser med legebolde til brugte børnesko, og vil helt sikkert bruge den til at sælge ud, når vi er færdige med at få flere børn. App’en giver et hurtigt overblik over hvilke ting der er til salg i nærheden. Jeg udvidede dog søgningen til 20 km og kørte med Olivia til Holte for at hente dukkevognen – godt hun endnu ikke er stor nok til at fatte at det var fødselsdagsgaven vi hentede 😉 Jeg synes at dukkevognen er helt vild sød, men farven var måske ikke lige mig. Derudover havde den lidt slitage mærker hist og her, så jeg besluttede mig derfor for at male den.

dukkevogn
Dukkevognen før jeg malede den.

Jeg startede med at vaske dukkevognen og slibe den, bare en smule med fint sandpapir (ikke for meget, så laver det blot ridser i stedet). Herefter malede jeg den med denne Grund- & Mellemmaling i mat. Jeg har givet den 2 gange grunder for at være sikker på at den røde farver ikke trænger igennem. Herefter malede jeg med denne træmaling som vi havde stående i kælderen fra dengang jeg malede vores trævinduer indendørs.

dukkevogn
Grund- og Mellemmaling.
dukkevogn
Første og anden gang grund- og mellemmaling.

Jeg mener at jeg malede den 4 gange med træmalingen for at være helt sikker på at den dækkede ordentligt alle steder. Jeg har malet hjørner, kanter osv med pensel og de store overflader med en lille rulle. Rullen giver klart det pæneste jævne resultat.

dukkevogn
Dukkevognen males hvid.

Hjulene kunne jeg ikke få af. Af en eller anden årsag kan de ikke bare lige skrues af – heller ikke af manden min. Jeg overvejede at skære dem af og købe nogle nye skruer/gevind, men det kunne jeg alligevel ikke overskue, og ville også bare gerne igang! Dukkevognen er derfor malet med hjulene på. Jeg har sørget for at give det hele grund- og mellemmaling, herefter malet selve dukkevognen, og til slut malet hjulene med malertape på vognen så jeg ikke kom til at ramme den med maling.

dukkevogn
Dukkevognen med guldhjul inden jeg ombestemte mig og malede dem rosa.

I første omgang malede jeg faktisk hele hjulet – inkl. gummiet, det havde jeg engang set en gøre på en gåvogn og synes det så fint ud. Det fortrød jeg dog hurtigt igen og er også temmelig sikker på at det skal males med noget maling til gummi hvis det skal blive siddende. Jeg frygtede at det ville begynde at skalle af og blive grimt. Så det blev fjernet igen. Det var en en smule omstændigt. Jeg vil derfor ikke anbefale at male gummiet, men blot tørre forsigtigt tørre dem af med en våd klud hvis man rammer. Man kan måske endda med fordel dække gummiet med malertape. Jeg er glad for at bruge denne malertape som er rigtig nem at fjerne igen. Først malede jeg faktisk hjulene guld, men på en eller anden måde blev det lidt for meget guld til min smag, så jeg malede dem over med rosa og beholdt blot guldet i midten af hjulet og på håndtaget.

dukkevogn

Hjulene har jeg malet med samme hvide træfarve, og så bare blandet lidt helt almindelig akrylmaling (som også kan bruges til træ) i. Jeg har faktisk både blandet sort, lyserød og guld i for at give den rosa farve et list støvet look. Her må man prøve sig frem – men sørg for at blande nok til at male dem alle gangene, da det kan være svært at ramme præcis samme nuance igen.

dukkevogn
Det ligner lidt på billedet, at jeg har ramt guldmaling på det hvide, men det er guldet der giver genskær 😉

Guldmalingen er også en helt almindelig akryl maling fra Søstrene Grene.

Held og lykke med det hvis du står og er ved at kaste dig ud i et lignende projekt. Jeg elsker selv når genbrug er guld og gamle brugte ting får nyt liv som passer ind i vores stil.

dukkevogn

dukkevogn

dukkevogn

dukkevogn

dukkevogn

dukkevogn

dukkevogn


2 Comments

  • Anne Britt Hetmann

    Ønsker å kjøpe en hvit dukkevogn som skal leveres på lørdag. Hvor kan jeg få kjøpt den? Evnt hvor mange dager tar det å få den?
    Mvh
    Anne Britt

    • chbollin

      Jeg er ikke sikker på jeg forstår dit spørgsmål? Jeg har købt vores brugt på Reshopper og selv sat den i stand. Det er desværre ikke noget jeg sælger 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *