DIY: Sy Selv Nemme Baby Leggings

Jeg har haft gang i symaskinen, og før den gik i stykker (pokkers, satans!), nåede jeg heldigvis at sy nogle skønne leggings til Olivia. Det er første gang, siden jeg købte min symaskine for 1,5 år siden, at jeg har kastet mig over at forsøge at sy tøj, og sy i jersey stretch. Men jeg synes faktisk det er gået meget godt. Min symaskine kan ikke lave overlock, så jeg har bare zigzagget kanterne efterfølgende.

leggings

Jeg har brugt mønsteret fra Noa’s Garderobe som kan downloades gratis, og som både kan bruges til størrelse 74 og 80. Derudover har jeg haft to par leggings i tilsvarende størrelser fra HM til at måle med undervejs. Jeg synes selv at opskriften er nem at gå til. Jeg har også set flere steder på nettet hvor man bare måler efter et par leggings man ved sidder godt på barnet, og lægger sømrum til. Jeg har valgt disse størrelser da det er de størrelser Olivia går ind i her i foråret og sommeren og passer godt til det lidt tyndere stretch stof det er syet i. Leggings størrelse 74 passer hun faktisk allerede nu, der er blot plads til at vokse i længden (og selvfølgelig også resten). Jeg har købt 60 cm af dette 145 cm brede jersey stretchstof i Stof og Stil. Så Olivia har fået 2 par leggings og et hårbånd til i alt 60 kr.

Derudover har jeg lavet et lille hårbånd som matcher og kan gå som et lille sæt med en simpel body til. Se hvordan jeg har lavet hårbåndet her.
Jeg har desuden syet flere leggings som I kan se her.

PS. Husk altid at bruge en stretch nål når I skal sy stretchstof, ellers ødelægger i stoffet.

Leggings

leggings


4 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *