Hæklet AlmaSkørt
Her den anden dag gik jeg rundt i lejligheden, og pludselig gik det op for mig at jeg havde en masse hæklede ting liggende, som aldrig var kommet på bloggen. Det kommer de derfor nu. Her er en af dem: AlmaSkørt.
Jeg havde fuldstændig glemt at jeg havde hæklet denne version af AlmaSkørtet med bund (eller stripperskørtet som Rasmus kalder det), og nu er det faktisk blevet for lille til Olivia. Sådan går det når man hækler så meget under graviditeten, og det kommer ned og ligge i en skuffe og vente.
Opskriften er fra Kvalitid.dk og ændret en smule undervejs. Det er hæklet i bomuld i Tante Grøns Blomsterfrø på nål 3. Til sidst har jeg trukket et dobbelt rosa bånd rundt i kanten.