Pis der fik jeg overstimuleret min baby

Igår startede Olivia og jeg dagen med at besøge mit arbejde og kollegaer, som jeg ikke har set siden Olivia var knap 3 uger. Olivia sov en lille halv times tid på vej derud og klarede bare besøget så flot. Hun var både i arm hos den ene og den anden, legede på gulvet, var med til frokost, og fik en smule grød på kontoret til sidst. Da vi har været der i små 2 timer, siger vi farvel og tak for idag, og stikker snuden hjemad. Olivia går øjeblikkelig omkuld i barnevognen – for det har været hårdt at være på besøg på mors arbejde. Da jeg er på vej op til Herlev station, tænker jeg ‘hey, måske min farmor er hjemme, så kunne vi da lige smutte forbi Vanløse på vej hjem og sige hej‘. Jeg ringer til farmor, og hun er på vej hjem fra gymnastik. Vupti, pludselig er vi på vej til Vanløse. Igen klarer Olivia besøget så fint og er glad og smilende og med masser af krudt i røven.

Da vi endelig vender rigtig hjemad er klokken vist blevet over 16, og vi har været på farten i små 6 timer. Jeg kan mærke det i kroppen og Olivia ser meget træt ud. I bussen hjem fra Hovedbanen sætter jeg mig med hende på skødet og hun kigger nysgerrig alle dem der er med bussen. Da vi går hjem det sidste stykke falder Olivia i søvn i barnevognen, og jeg stiller hende ud i gården med babyalarmen. Hun sover præcis en halv time og vågner og virker glad, men der går ikke 10 minutter før hun begynder at pylre. Rasmus er imellemtiden kommet hjem og vi forsøger med noget grød, men Olivia sidder bare og græder. Vi vurderer begge hurtigt at hun slet ikke var klar på verden og må sove noget mere. Men Olivia kan slet ikke finde ro. Hun græder og græder og er KAMP MEGA træt, men hele hendes krop spjætter af uro. Aldrig har jeg set hende så motorisk urolig før. Olivia er efterhånden blevet god til at falde i søvn selv i sin seng om aftenen når hun har fået sutten et par gange, men idag ligger hun bare og græder. Klokken er 17:30. Rasmus lægger sig ind til hende, men intet hjælper. Hun kan slet ikke finde ro i sin lille krop.

Jeg sætter mig i stuen og tænker tilbage på dagen. Det er godt nok også mange indtryk for sådan en lille en, men det har hun da klaret før, hvorfor ikke idag? Da jeg løber dagen igennem, går det pludselig op for mig at hun nærmest ikke har sovet. Hun har sammenlagt sovet knap 1,5 time fordelt på 3 x små 30 minutter. Hun har slet ikke fået nok søvn til at bearbejde dagens mange indtryk, før jeg pludselig hiver hende med til det næste. Jeg sidder med en knude i maven og lytter til Olivias gråd. Hun er total overstimuleret og det er min skyld. Efter 3 timer med gråd og uro giver den lille krop endelig op og Olivia falder i søvn. Det var virkelig en synd måde for os alle sammen at slutte en ellers rigtig dejlig dag på.

Det må jeg lære til næste gang. Jeg skal blive bedre til at tage den med ro, hvis ikke for min egen, så for Olivias skyld. Ting virker bare meget mere overvældende, når man blot er 6 måneder. Der skal være tid til at sortere dagens mange indtryk, før vi tilføjer nye. Den er hermed taget med i rygsækken på min rejse som mor. Idag er dagens eneste aktivitet en tur i Kvickly.